A part of Celltech Group

Om Celltech

Celltechs historie

Celltechs rødder går tilbage til 1982, hvor Alexander Batteries blev etableret med speciale indenfor batterier til LMR udstyr. I takt med udviklingen blev sortimentet udvidet med batterier og tilbehør til mobiltelefoner

I over 30 år har passionen for at udvikle og forbedre batteriløsninger transformeret en lille lokal virksomhed til en international operatør, som har afdelinger i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Celltech er ejet af svenske Addtech AB, børsnoteret på Stockholm Stock Exchange. Addtechs historie går over hundrede år tilbage.

Sammen med vores søsterselskaber er vi markedsledende og den største batterileverandør i de nordiske lande.

Ekspertise siden 1982

Celltech er blandt de førende leverandører af batteri-, akkumulator- og strømløsninger i Danmark. Vi har været i branchen siden 1982. Vores dygtige medarbejdere er meget erfarne og besidder alsidige kompetencer til at håndtere de krav, vores kunder måtte have.

Vi er specialiseret i at designe og implementere batteriløsninger. Vores omfattende produktprogram dækker batterier alt fra knapcelle batterier og batteripakker til store industrielle batterier samt løsninger til bl.a. power-systemer til industrielt brug.

Celltech har udviklet et stort netværk af samarbejdspartnere over flere år. Vores partnere repræsenterer toppen af teknisk ekspertise med hensyn til produktion og produkter inden for deres respektive sektorer.

Vores netværk af partnere giver os mulighed for at producere kvalitets og konkurrencedygtige produkter, omfattende løsninger, der giver merværdi for vores kunder samtidig med at deres behov dækkes.

Sammen med vores søsterselskaber, er vi i stand til at garantere et omfattende produkt og service netværk i hele Norden.

Vores vigtigste markedsområder omfatter de nordiske lande. Vi er at finde i Værløse og i Aarhus.

Vi synes, at det er vigtigt at etablere faste samt langsigtede relationer med både vores kunder og vores leverandører. Vi mener, at disse principper hjælper os og vores kunder med at opnå optimale resultater.

Addtech Group

Addtech består af ca. 150 selvstændige datterselskaber med 3500 ansatte. Det betyder, at beslutninger om virksomhedernes aktiviteter tages i nærheden af markedet. Addtech kombinerer den lille virksomheds fleksibilitet, personlighed og effektivitet med den store virksomheds ressourcer, netværk og langsigtethed.